Jeg forstår ikke at mentalundersøgelsen viser, at kvinden ikke var
sindssyg. Hvis man dræber sine sønner, forekommer det mig at være en
meget syg person.
Er der nogen der kan forklare, hvordan det hænger sammen?
__________________________________________________________________
Kopi fra JP:
Offentliggjort 30.04.08 kl. 10:37
Den 30-årige kvinde fra Frederikshavn, der i december dræbte sine to
sønner, er egnet til almindelig straf.
Kvinden har under sin varetægtsfængsling fået foretaget en såkaldt
mentalundersøgelse, som blandt andet skal afklare, om hun er sindssyg
eller var det i gerningsøjeblikket. Havde det været tilfældet, ville
sagen formentlig være endt i en dom til psykiatrisk behandling. Men
moren var ikke sindssyg, da hun dræbte sønnerne.
- Hun er efter mentalundersøgelsen blevet vurderet strafegnet. Vi regner
med, at sagen kommer til at køre som en tilståelsessag, og lige nu ser
statsadvokaten på, om betingelserne for det er opfyldt, siger
politiadvokat Peter Rask til Ritzau.
Ritzau