Saudierne bukker under for oliepres
[ Nouvelle discussion
| Répondre au groupe
|
dk.politik ]
"Fredag tog olieprisen sin seneste skalp ved at runde 127 dollar for en
tønde olie, og internationalt pres får nu verdens største olieeksportør til
i næste måned at skrue op for oliehanerne.
Det er Saudi Arabien, der har indvilliget i at øge sin olieproduktion for at
imødegå den stigende oliepris. Beslutningen fra ørkenstaten kommer efter
pres fra især den amerikanske præsident, George W. Bush, men også flere
landets kunder, der oplever voksende efterspørgsel.
Saudi Arabien vil i juni hæve produktionen med 300.000 tønder til 9,45 mio.
tønder om dagen, svarende til en vækst på 3,3 pct. Det oplyser den saudiske
olieminister Ali al-Naimi oven på et møde mellem Saudi Arabiens Kong
Abdullah og præsident Bush.
"Præsidenten har bedt Saudi Arabien om at øge olieproduktionen for at møde
efterspørgslen. Han er forsikret af kongen om, at de (Saudi Arabien, red)
har hævet produktionen for at nå markedets efterspørgsel," sagde talsmand
for Det Hvide Hus Tony Fratto ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.
Mere end olie på spil
"Det er kun en symbolsk forøgelse, men det viser, at saudierne har opdaget,
hvor vigtigt det er, at præsidenten ikke kommer tomhændet hjem. Det her
handler om meget mere end olie. Det særlige forhold mellem de to lande er på
spil," vurderer Peter Beutel fra Cameron Hanover Inc. over for Bloomberg.
Men olieeksportøren Iran bakker ikke om om Saudi Arabiens beslutning. Landet
ser ingen grund til at forvente, at den stigende oliepris vil blive bremset
af en øget produktion.
"Nej, markedet er mættet med olie, og stigningen i produktionen får ingen
indvirkning på prisen," svarede iranske olieminister, Gholamhossein Nozari,
ifølge Ritzau på et spørgsmål om konsekvenserne af en øget produktion for
OPEC.
Kinesisk jordskælv øger efterspørgsel
Rekordniveauet for en tønde West Texas Intermediate-olie på 127 er udløst af
spekulationer om, at Kina bliver nødt til at forøge landets olieindkøb på
grund af jordskælvet den 12. maj, som har lukket 0,5 pct. af landets
energikapacitet ned.
Det har fået investeringsbanken Goldman Sachs til at hæve sit prisestimat på
olie fra 107 til 141 dollar per tønde.
Olien lukkede fredag i en pris på 126,29 dollar efter at være faldet en
smule tilbage fra eftermiddagens rekordniveau. Alene siden starten af april
er der blevet lagt 25 dollar oven i olieprisen"
http://borsen.dk/okonomi/nyhed/132047/
Desværre forslår det som en skrædder i Helvede og vil ikke have nogen
nævneværdig effekt på olieprisen. Den høje oliepris bæres frem af
forventningen om Peak Oil og af forvisningen om de massive samfundsmæssige
og økonomiske kvaler det kommer til at medføre. Kun en serie gigantiske
oliefund vil kunne vende skuden - og de kommer ikke, da der skal et nyt
Saudi-Arabien om året til, for at kompensere for de afmattede felter samt
den fortsatte vækst. Det ser ud til at grænsen for økonomisk vækst i en
olieøkonomi er ved at være nået. Konsekvenserne bliver ikke rare. Om vi
kommer til at sulte i Danmark vil tiden vise. Massiv arbejdsløshed er
nærmest en garanti.
/Kim

|
 cette fonctionnalité est reservée aux membres ayant une session active !
|