Re: Forslag til ny gruppe
[ Nouvelle discussion
| Répondre au groupe
|
dk.velkommen ]
Sujet: Re: Forslag til ny gruppe
De: unosp...@lundhansen.dk (Bertel Lund Hansen)
Groupes: dk.velkommen
Date: 21. Apr 2008, 22:08:56
References: 1
|
Heidi skrev:
> Hvordan er det man gør?
Desværre findes usenet.dk nu kun i en stærkt amputeret version,
så jeg kan ikke henvise dig til den grundige forklaring. Der
findes en standardiseret fremgangsmåde hvis man vil fremsætte
forslag om en ny gruppe.
Princippet er at du skriver et OTD (Oplæg Til Diskussion) og
sender til dk.admin, dk.admin.opslag samt evt. berørte,
eksisterende grupper.
Imidlertid vil de første mange svar gå ud på det samme - nemlig
om der er trafik om emnet i forvejen. Hvis ikke der er det, får
du ikke oprettet en ny gruppe. Tomme grupper er nemlig en ulempe.
Derfor skal du prøve at få debat igang om emnet, og det skal ske
i de eksisterende grupper, og der vil jeg mene at dk.forbruger er
den nærmeste. Hvis du kan henvise til eksisterende debat i andre
grupper, er det også i orden.
Hvis ikke du kan få folk til at snakke om mode og makeup nu, kan
du heller ikke i en speciel gruppe. Det har vi erfaret flere
gange.
> Ville der mon være basis for sådan en gruppe, og hvor foreslår man evt.
> oprettelsen af en sådan?
Hvis du får trafikken i gang, kan du skrive igen, og så skal jeg
gerne gelejde dig igennem hele proceduren (med OTD og mindst tre
ugers debatperiode i dk.admin). Jeg følger både denne her gruppe
og dk.admin. Det er den sidste gruppe der bruges til debat om
grupper, gruppeoprettelse og den slags.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

|
 cette fonctionnalité est reservée aux membres ayant une session active !
|