Romantik om dyr-menneskespring og korpsånd

Romantik om dyr-menneskespring og korpsånd

Menneskets oprindelse udfra menneskeaber skal ikke søges i smukke fremskridt 
om ornamenter og teknik, kærlighed og religion

Krig er civilisationens far og mor sagde græske filosoffer og etikeren Kant 
fastslog at får har for sløvt og fredeligt et liv til, at de kunne have 
udviklet civilisation.

Når dyr af samme art slås - fx rivaler, der vil have hunner og territorium - 
så udtømmes stresshormoner i blodbanen, og beslutter dyrene at kamp er for 
farlig og bakker ud så bruges alarmberedskabet (blod til hjerne og muskler) 
til at kamouflere tilbagetoget, idet en ubevidst stimulus får dyret til at 
soignere pels eller fjer eller rette aggression mod jorden, der stampes mod, 
eller en græstørv, der sparkes til, eller en træ, der stanges mod.

Det oprindelige formål fortrænges og en sindssyg vildledning kommer ud af 
fortrængning af aggressionerne. Men helt nytteløs er den såkaldte 
overspringshandling ikke, for der kommunikeres styrke. Og ved parringsdans 
(og fuglesang) signaleres kreativitet og evnen  til at mestre komplicerede 
kombinationer.

Mennesket klør sig i nakken, når det er tændt men forvirret. Og er der dræbt 
en borger, men den skyldige er en populær smed, så lyder den klassiske 
satire, at der henrettes en upopulær bager som straf - og civilisationen er 
fuld af sådanne omdirigerede aggressioner, ofte af meget sindssyg og 
skadelig karakter.

Dyr, som kender hinanden fra flokken, og angribes, kan advare venner med 
forskellige lyde imod forskellige arter fjender, og chimpanser var på vej 
mod menneskesprog, da de opfandt en vis enkel grammatik og lod ordforrådet 
blive mange hundrede.

Kropssprog var utilstrækkeligt til at holde orden på en stor forsvarshær, 
når nabostammer sluttede sig sammen og angreb i store angrebshære.

Særlig store behov for kompliceret sprog opstod, når der efter krig skulle 
føres alliancepolitik ved fredsslutninger, og del-og-hersk strategi skulle 
splitte fjender op og spille dem ud mod hinanden

Måske allervigtigst var moderens træning af en søskendeflok til at modstå 
konkurrenters sladder og bagvaskelse og træne dem i at lyve overbevisende og 
spille søskende ud mod hinanden så de dygtigste brillierer og kan udvælges 
til officer og general job så stammens hær kan vinde.

Der er mange slags løgne, udover alliancebrud, og næsten alle løgne er 
vigtige i menneskelivet, hvis man skal blive vinder.

Krige med bagholdsangreb findes mellem nabostammer blandt chimpanser og en 
af de mest afgørende dele af springet fra dyr til menneske var nok da vi 
fandt på at kaste overhånds med sten, som vi bar med os gennem savannens 
høje græs, mens vi gik på to ben og derved kunne se langt over græsset.

Kast med sten og andre "missiler" trænede os i tankens flugt dvs 
abstraktionsevne, for vi skulle  simulere, hvor stenen ville ramme og 
justere næste kast efter det opnåede resultat

Intelligens kan defineres som hukommelse og kombinationsevne, dvs evnen til 
at finde rette huskede data og koble dem sammen, så problemet løses.

Livet igennem udvikler vi en stadig bedre intuitiv forståelse af, hvornår ny 
og farlige initiativer er FOR farlige, og hvornår de gør livet forudsigeligt 
og kedligt.

Vor hukommelse bliver bedre og bedre ved, at vi således træner og skærper 
den, og når vi har data på plads i et fornuftigt system kan vi nå frem til 
de bedste resultater.

Med en stort datalager af både paratviden og fortrængte svagt-huskede facts 
er det svært at mobilisere den aktuelt relevante del af det huskede 
øjeblikkeligt

En vigtig del af at blive geni (eller "overmenneske" ) - som nogle er "heldig" 
at blive, er at blive god til at finde det tiltrængte huskede frem. Fx at 
det nyttige af det meget huskede materiale spontant  maser sig frem til 
bevidstheden på rette tid.

At aben blev mennesket delvis via overspringsbevægelser og fortrængninger og 
enkle opfindelser af våben, og at ingen fortrin er fundet af anatomer i 
menneskehjernen sammenlignet med menneskeabehjernen, tyder på at racister 
tager totalt fejl i troen på, at springet fra dyr til menneske er en 
mutations-gnist af  guddommelig oprindelse (som malet i det sixtinske kapel) 
Måske miljø er alt næsten intet - udover at banale anatomiændringer opstod 
vedr overhåndskast a la en baseballpitcher og ved at vi fik oprejst gang på 
to ben.